Kvinden med de krøllede tanker, det knap så snorlige CV – og en livslang kærlighed til naturen.
Opvokset på landet i 60’erne lærte hun tidligt, at arbejde også var fællesskab. At alle havde en rolle, og at alle var vigtige.
Naturen var horisonten – hård, smuk og kompromisløs. Den arv lever i hende stadig.
Allerede før hun blev konfirmeret, havde hun set døden i øjnene. Mere end én gang. Det sætter spor. Det skærper blikket for, hvad der betyder noget – og hvad der ikke gør.
Måske er det derfor, hun møder livet med både alvor og smil.
Uddannet sygeplejerske og afsætnings-økonom fra CBS. Leder før hun fyldte 30 – marketingchef, direktør og rektor i Danmark og internationalt. I dag selvstændig og erhvervspsykolog med tyngde og gennemslagskraft.
Lene E. Kronborg har stået i spidsen for organisationer, båret ansvar på øverste niveau og oplevet både succes og sammenbrud.
Hun har startet forfra, når det var nødvendigt – og gjort det med nysgerrighed frem for bitterhed.
Det giver perspektiv.
Og det giver lethed.
Hun kombinerer strategisk skarphed med psykologisk indsigt og levet erfaring. Hun taler uden floskler, men med varme. Uden manualer, men med retning.
Hun arbejder vidensbaseret og analytisk – men altid med blik for det menneskelige.
Hun udfordrer vanetænkning, åbner nye perspektiver og insisterer på bevidsthed frem for autopilot.
Hun tror på udvikling som en livslang bevægelse. På nysgerrighed som drivkraft. Og på at kreativitet og strategi ikke er modsætninger – men forudsætninger for hinanden.
Hun formidler, deler viden og skaber rum for refleksion.
Min mission er simpel:
Jeg vil hjælpe andre med at finde dét, jeg selv brugte alt for mange år på at lede efter – meningen, styrkerne, værdierne… og glæden ved at være lige præcis den, man er. For livet er alt for kort til at ende som chef for hækken, fjernbetjeningen eller kagedåsen. (Trust me – jeg har prøvet det.)
Når vi spørger: “Hvad er det vigtigste i livet?”
— så svarer jeg uden at blinke: Kærligheden.
I dag har jeg en dejlig kæreste, en skøn familie, gode venner – og et liv, hvor jeg tør sige det højt:
Jeg er faktisk lykkelig. Og ja… det er åbenbart en lille smule provokerende at indrømme i Danmark.
Men én ting ved jeg med sikkerhed:
Livet er her og nu.
Det venter ikke.
Og det har ingen pensionsalder.
KONTAKT
lenekronborg@noblelife.dk
+45 2921 0204
Tranehalsen 3
4000 Roskilde
Kløvermarksvej 70
2300 København S
© 2025. Alle rettigheder forbeholdt Noble Life Aps