Mød Lene E. Kronborg

Lene E. Kronborg, kvinden med krøllede tanker, knap så snorlige CV’er – og en livslang kærlighed til naturen. Men lad hende selv fortælle dig historien…

Virkeligheden overrasker mig stadig

Folk spørger mig tit, hvordan jeg kan holde ud at bo alene langt ude på landet – og hvorfor mit CV ser så skævt ud. Og ved du hvad? De har ret. Alt i mit liv er ret skævt. Men jeg ville ikke bytte det for noget.

Fra kornmark til karriere

Jeg er født på landet, hvor man lærte, at
man kan, hvad man vil – og at der altid er en vej, hvis bare man tænker lidt skævt. Vi arbejdede fra morgen til aften. Der var altid noget, der skulle høstes, roer der skulle hakkes eller sten, der skulle samles. Men jeg elskede at være i marken, vande køerne eller hjælpe med høsten.

"Jeg kan stadig dufte den

mættede duft af moden korn på

en varm sommerdag."

Mit krøllede hoved i firkantede systemer

Mine forældre syntes, jeg skulle have en god, solid uddannelse. Så jeg blev sygeplejerske. Men som yngste barn i flokken, nysgerrig, rebel, rastløs, ustruktureret og kreativ, passede jeg ikke helt ind i den firkantede verden.

Jeg læste videre på CBS, kastede mig over afsætning – og røg ud i en karriere med store titler: marketingchef, direktør, rektor – og masser af hovedpine. For jeg forstod aldrig helt, hvorfor jeg igen og igen ramlede ind i systemer, der føltes for snævre til mit krøllede hoved.

Som Epiktet siger:

“Beskæftig dig kun med det, du kan kontrollere. Lad resten være.”

dMen lad os lige få én ting på det rene: Min historie er ikke
en lidelseshistorie.

Mit store brag (og lidt mere end det)

Det tog mig "kun" to årtier at finde ud af, hvad jeg egentlig kunne – og burde – kontrollere.

Jeg gik ned med et brag som rektor på en stor institution. Og som det ofte før, kom ulykkerne i flok: Jeg blev syg, kom ud for en cykelulykke, blev lammet i et år, blev skilt og måtte flytte.

Misforstå mig ikke, jeg har haft et fantastisk liv, lært og prøvet mere end de fleste – og er blevet det, man vel kan kalde livsklog. Ikke at det nødvendigvis er noget, folk står i kø for at høre om. Men så kan man jo altid skrive en bog. Og det har jeg gjort. Flere endda.

Livet i dag (med et glimt i øjet)

I dag bor jeg midt i en naturpark med udsigt over vandet og fasaner, der glor ind ad vinduerne, som om de forventer kaffe og småkager.

Jeg drikker min kaffe, ser solen stå op og tænker, at livet faktisk er ret fantastisk. Også selvom det næsten føles som noget, man ikke må sige højt – for tænk, hvis nogen blev misundelige.

Jeg tror nemlig ikke, livet skal reduceres til de tre K’er: kaffe, krydsord og kedsomhed.

Velkommen til et foredrag, du ville ønske, du havde hørt for længe siden.

Kærlig hilsen – og på gensyn,
Lene